Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/xn--hestevelvre-i9a.dk/public_html/wp-content/themes/Hestevelvaere2018/includes/builder/functions.php on line 5753
Hvad er Equine Touch? | Hestevelvære

Hvad er Equine Touch?

Hvad er Equine Touch?

Den officielle definitionen på Equine Touch – kaldet ET – er: “en ikke-diagnostisk, ikke-invasiv, manuel bodywork-teknik, som henvender sig til hele hesten, med en forudbestemt serie af unikke, blide og vibrerende moves over det bløde væv (dvs. muskler, sener og ledbånd)”.  ET er en blid teknik – men er samtidig utrolig kraftfuld og dybdegående.

Equine Touch kan:

  • Afhjælpe ømme rygge, muskelspændinger, halthed, stive muskler samt afbalancere skævheder
  • Forebygge skader og fremme musklernes heling efter skader
  • Fremkalde dyb afslapning og generelt velbefindende samt reducere stress
  • Stimulere blodcirkulation og fremme ydeevnen
  • Fremkalde afslapning og detox (afgiftning) efter sygdom og hård træning
  • Supplere fx kiropraktik, tandbehandling, fysioterapi og medicinsk   behandling

Har du en hest,  som af en eller anden grund skal have boksro, vil den have rigtig godt af Equine Touch.

Hesten kan have forskellige reaktioner på Equine Touch. Den kan bl.a: Gabe,  smaske, ryste på hovedet, strække sig, ryste sig, lukke luft ud, tisse eller falde i søvn.

For at opnå det bedst mulige resultat, skal hesten før Equine Touch være tør, ren og striglet. Rides den regelmæssigt, skal dette gøres inden ET, idet der skal gå min. 24 timer, inden den må rides igen, eller udsættes for andet arbejde. Vigtigt er det også, hvis hesten under sessionen,  kan stå et sted hvor der er ro, så den kan koncentrere sig om dèt jeg laver. Ejeren af hesten bedes – så vidt det er muligt – være tilstede under sessionen.

Undervejs fortæller jeg ejeren/rytteren, hvad jeg mærker og ser og fortæller, hvordan det eventuelt kan påvirke den måde, hesten opfører sig på. Jeg har oplevet, at det kan være til stor gavn for ejeren/rytteren, som kan blive endnu bedre til at spotte eventuelle problemer. Når jeg er færdig med hesten, skal den have ro og adgang til vand.

Jeg stiller ikke diagnoser.

For at sikre kvaliteten af mit arbejde som Equine Touch Practitioner, deltager jeg  mindst hvert andet år  i opfølgende kursus med Ivana Ruddock eller en anden af hende godkendt instruktør. Desuden deltager jeg i andre relevante kurser.

www.equinetouch.dk
www.theequinetouch.com