Historien bag Equine Touch
Historien om Equine Touch
I 1997 blev The Equine Touch udviklet af skotten Jock Ruddock, på baggrund af hans behandlingsteknik på mennesker – VHT (Vibromuscular Harmonization Technique). En studerende på et VHT-kursus opfordrede ham til at afprøve teknikken på en hest, og det gav så positivt resultat, at teknikken blev videreudviklet og nu udøves i 18 lande. I 1998 blev Jock inviteret til at komme og undervise dyrlægerne på det tjekkiske universitet for dyrlæger, i den endnu unavngivne teknik. En dyrlæge fra Østrig anbefalede Jock at undervise hesteejere i denne teknik, da (citat): “Det er simpelt, det er nemt at lære, og det virker.”
I 1999 vendte han tilbage og underviste dyrlæger fra Østrig, Tyskland, Rusland, Tjekkiet og Holland på sin første tredages-klinik. På et efterfølgende kursus traf Jock sin kone Ivana – som er dyrlæge og tidligere forsker og universitetslektor på Brno Universitet i Tjekkiet – og de videreudviklede og forfinede teknikken og navngav den The Equine Touch. Siden har de rejst verden rundt og undervist i The Equine Touch.
Læs evt. mere på: www.theequinetouch.com